Biler i 100 år

Stor succes med “Biler i 100 år”.

Det er altid spændende når et arrangement der er planlagt gennem længere tid skal løbe af stablen. Lørdag d. 1. april var da også på den måde imødeset med en vis spænding. Men alle forventninger blev indfriet til fulde og fra galleriets side synes vi at alt forløb efter planen.
Forårsvejret artede sig fra sin bedste side og allerede ved åbningen kl. 10 var de første gæster i gang med at studere de udstillede biler. Dagen igennem var der masser af glade gæster og specielt omkring de to optrædener af Struer Shantykor var stemningen rigtig god.
Ved et arrangement med fri entre er det jo altid svært at vurdere hvor mange der har været på besøg men vi anslår at det drejer sig om et mere end 300 gæster.

Tak til alle der mødte op og på gensyn næste gang vi åbner dørene.